Ulfborg - med havet og fjorden som nabo

I området omkring Nissum Fjord finder du Ulfborg og en række mindre byer. Fra det vindblæste Thorsminde og Vedersø Klit, til handelsbyerne Ulfborg og Vemb. Fælles for dem alle er nærheden til Vesterhavet og fjorden, som i mere end én forstand har sat sit præg på byerne.

Hver by har sin egen identitet. Sdr. Nissum er en hyggelig lille landsby lige syd for Nissum Fjord. I tillæg til de attraktive feriehusområder og de rige muligheder for lystfiskeri og windsurfing, er Sdr. Nissum også kendt for sine gulerødder! De er nemlig verdenskendte i Danmark for deres fine smag og kvalitet. Byernes nære beliggenhed til Vesterhavet har bl.a. edført flere tiltag for at bremse sandflugten. Således anlagde man i slutningen af 1800-tallet en skovplantage i Husby, lige syd for Sdr. Nissum. Husby Plantage byder i dag på gode vandre- og cykelture langs anlagte og vel afmærkede stier - husk at undersøge de enkelte ruters tilgængelighed, inden du begiver dig ud på tur!

Også i Vedersø Klit kan du finde beviser på vesterhavets tilstedeværelse som mægtig nabo. Hvert år æder havet flere meter af klitterne - ved de helt store efterårs- og vinterstorme kan havet tage helt op til 20 meter af klitterne på én gang! På trods af - eller måske netop på grund af - dette naturfænomen, bliver Vedersøg Klit ofte beskrevet som det smukkeste ferieområde langs den jyske vestkyst.

De to største byer i området er Vemb - og så naturligvis Ulfborg. Sidstnævnte opstod i kølvandet af jernbanenettets indtog i Vestjylland i slutningnen af 1800-tallet. Ulfborg var - og er - det naturlige samlingspunkt for mange af de mindre byers indbyggere. Det er nemlig i Ulfborg, at du finder de fleste butikker og restauranter, og hvor der hvert år - den sidste weekend i august - afholdes et stort marked. Markedet tiltrækker hvert år flere tusinde besøgende fra nær og fjern.

Booking

Søg et sommerhus i Vestjylland:

Overnatning

Se dine mange muligheder for overnatning i Vestjylland. Vælg typen: