På fugletur ved Tipperne med en naturvejleder
På fugletur ved Tipperne med en naturvejleder
Tipperhuset
Tipperhuset
Klargjorte knipper til tækkemanden, der lægger stråtag
Klargjorte knipper til tækkemanden, der lægger stråtag

Tipperne og Værneengene - et fugleparadis

Besøg på Tipperne

De indre farvande og havet omkring Danmark har stor betydning for trækfugle som gæs, ænder og vadefugle. Det pålægger Danmark internationale forpligtelser til at beskytte disse fugle. For at sørge for, at fuglene kan finde ro til at yngle, hvile og søge føde, må nogle områder være lukkede for færdsel og jagt. Tipperne indgår i en fredning af Ringkøbing Fjord, der desuden er udpeget som et internationalt vigtigt område for vandfugle i henhold til Ramsarkonventionen og EFs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Værneengene

Den sydlige del af Tipperhalvøen kaleds Værnengene. På Værneengenes veje kan du færdes frit på egen hånd hele året rundt.

Tipperreservatet - åbningstider

I Tipperreservatet er der af hensyn til fuglelivet adgangsbegrænsning på besøg. På følgende tidspunkter er det muligt at komme ind i reservatet:

Søndage, fra 1. feb. - 31. marts: kl. 10-12

Søndage, fra 1. april - 31. aug.: kl. 8-10

Søndage, fra 1. sep. - 30. nov.: kl. 10-12

1. dec. - 31. jan.: LUKKET

Bilister skal følge vejen helt frem til P-pladsen ved Tipperhuset. Der må ikke gøres ophold undervejds, og det er ikke tilladt at færdes på engene langs vejen. På den måde forstyrres fuglene mindst. Ved Tipperhuset vil en af Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere guide de besøgende. Foruden det store fugletårn er der en udstilling om Tipperne. Det er også muligt at gå en tur på den knap 2 km lange natursti, der begynder ved fugletårnet. Husk kikkert og fuglebog. Studerende og større grupper kan ofte få tilladelse til besøg udenfor den normale åbningstid. Henvendelse herom skal rettes til Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk på tlf. 76 54 10 20


 

Information og fakta

Beliggenhed:
Naturreservatet Tipperne er en halvø beliggende i den sydlige del af Ringkøbing Fjord lidt nord for Henne Strand og Nymindegab og syd for Hvide Sande.

Adgangsforhold:
Der er kun offentlig adgang via Værneengens veje og stier, men ikke til selve engene. Der er flere P-pladser ved den gennemgående vej i området, blala ved de tre fugletårne. Ved besøg i Tipperreservatet kører du fra leddet ved reservatgrænsen til P-pladsen ved Tipperhuset.

Yderligere oplysninger & naturvejledning:
Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk, tlf. 76 54 10 20 , email: blaavandshuk@sna.dk 

Booking

Søg et sommerhus i Vestjylland:

Overnatning

Se dine mange muligheder for overnatning i Vestjylland. Vælg typen: